Årgang 1959 Åkirkeby Borger og Real

1959-1962
Efter realeksamen (og to måneder som hotelkarl) kom jeg ind i Postvæsenet; det først år i Gudhjem og derefter i Hillerød – med afløsertjanser rundt om på Sjælland – sluttende med det, etaten kaldte 1. del af embedseksamen.

1962-1963
Fra juli 62 og 16 måneder frem var jeg i militæret, garderhusarregimentet, men om man egentlig var soldat efter at rekruttiden var overstået, kan diskuteres. En fodboldkamp resulterede i diagnosen uegnet til fysisk tjeneste (og nul fodbold nogensinde), men det udviklede sig til, at man blev kontorsoldat og fuldførte tjenesten på den led. Men vi oplevede da, at være sat i alarmberedskab under Cuba-krisen.

Den første dyt, godt brugt, holdt til to udlandsture, her Venedig. lidoen, med lillebror.
1963-1969 (nu taler vi vist om ca.-årstal)
Efter hjemsendelsen var jeg afløser på en masse københavnske posthuse i ½ års tid og kom derefter til Lyngby postkontor; hvor jeg gik ind i seriøse overvejelser om at blive lærer. Som blev droppet, da hun fandt en anden.
Fra den tid kan et par venner, som bor her på vejen, huske Else Birgitte Hermansens natlige musiceren på trompet på gangene på Jonstrup Seminarium!
Jeg blev gift – første gang – i 1968.

1969-1973
Efter at have overstået den 2. del af etatens embedseksamen, blev jeg meget mod min vilje og under højlydte protester sendt på afløsning i generaldrektoratets teleside.
Det endte i løbet af et års tid med, at jeg frivilligt startede på deres teletekniske uddannelse. Det var en spændende tid; jeg lærte en masse nyt sammen med mennesker, der vel var en halv snes år yngre end mig; dels på skolebænken dels i praksis med f.eks. fejlfinding i centraler, kabler, m.m.
I 1972 blev min søn født og jeg købte det hus, jeg stadig bor i.

1973-1986
I en af mine første uger som færdiguddannet tekniker blev jeg uden varsel nok engang ufrivilligt og uden varsel sendt på afløsning i generaldirektoratet.
Det blev til en del år, hvor vi arbejdede med at ændre den gamle etat, Post- og Telegrafvæsenet.
Det var i den periode, jeg egenhændigt i fritiden flyttede 35 kubikmeter jord, så sønnen kunne svømme derhjemme i haven. Det bassin brød sammen i 2007; se evt. www.henrikjensen.dk om renoveringen af skidtet.., så MyLady kan fortsætte svømningen i haven…
1. oktober 1977 og de følgende 2½ år begyndte nævnte organiseringsarbejde at blive udmøntet i praksis, og jeg havde så fem-syv år som leder i det, der dengang hed Telestyrelsen (primært organisations- og lederudvikling).
I den periode oplevede vi Postterminal-skandalen, udskiftning af generaldirektøren med Hans Würtzen, og meget andet; OG forberedelserne af næste store omlægning blev forberedt.
16. august 1984: 25 års jubilæum.
Det var i den periode, vi købte Lindinger-bygningen på Rødovrevej, hvor Gertrud Bidstrup arbejdede, da jeg mødte hende på færgen midt i halvfemserne.

1986-1992
P&T’s teleside blev – som en forberedelse til næste runde – opdelt i tre selvstændige statsvirksomheder, deriblandt Teleinspektionen, hvor jeg fik et chefjob (administratioen, personale, økonomi, edb, etc…).
Den 1.1.1991 reorganiserede vi nok engang – TDC så dagens lys – og Teleinspektionen blev til en ny Telestyrelse med en ny direktør.
Dér holdt jeg som chef i 1½ år, hvorefter jeg “efter gensidig overenskomst”, som det vist hedder, forlod cheffunktionerne men beholdt titel, løn og andre rettigheder: Og gik igang med at søge jobs uden for virksomheden. Dét var vi mange, der gjorde i de år….
Det var i den proces, jeg så småt begyndte at lære selv at bruge edb; jeg havde i den nævnte gensidige overenskomst (hvor jeg ellers kom til at stå ret stærkt, skulle det vise sig) overset, at min sekretær smuttede..

1993-2001
Medens jeg gik og søgte andre jobs, påtog jeg mig diverse enkeltopgaver internt i styrelsen.
Dét resulterede i løbet af ret kort tid i, at jeg brugte al min tid i den internationale sektion. Og kom på Internettet i 93-94, dvs før www; jeg havde bl.a. en emailadresse i Geneve, som blev brugt via et opkaldsmodem (dvs udlandstelefontakst); dét har kostet skatteyderne..
Dér fik jeg så vel nok det meste spændende arbejde, jeg har haft. Jeg varetog statens forhold til tre mellemstatslige organisationer og deltog i de internationale forhandlinger, det nu engang førte med sig. Nogle gange om året foregik det i organisationernes hovedkvarterer i hhv. Paris, London og Washington og ellers lidt mere afsides lokaliteter som Brasilien, Mexico, Sydafrika, Malaysia, etc. en gang eller to om året.
Mexico, Puerto Vallarta, 1997
Enormt spændende; de arbejder ud fra konsensus-beslutninger; siger bare ét land nej, så stopper showet. Så meget af arbejdet foregik uden for møderne (og ind i mellem på riemligt skumle steder…).
Man hørte til de tunge drenge i de fleste af de år.
Vi skrev bla. direkte til USA’s State Department og klagede kraftigt (internt kaldet krigserklæringen…) over et lovforslag over there; fremsat af John McCain forresten.
16. august 1999: 40 års jubilæum; dér var tryk på!
I 1993 blev jeg skilt (omkring sølvbryllupstidspunktet…) og flyttede sammen med min nuværende kone, der så havde fornøjelsen af at deltage i en rejse eller to om året i de år.
Vi blev gift i 1999; dagen før afrejsen til en stor konference i Penang (Malaysia).
Malaysia, Kuala Lumpur, 2000 (restaurant på 2. sal i hotellet…)
Jeg har fået en slags særstatus over for hendes nu fire børnebørn; som den ene, Lasse, udtrykte det i en periode: min morfar, min farfar og min Henrik…
Og man hedder så i børnehaven/skolen “Lasses Henrik”..
Og forresten: trods lægens dom i 1962, jf. foran, var jeg med på det hold, der vandt rækken (Københavnsmesterskabet for meget gamle mænd), jf. billedet øverst til venstre på www.henrikjensen.dk (det ligger vist forresten lidt senere end 2001).

2001-2004
Alt godt har en ende, siges det; og her var jeg selv i høj grad medvirkende.
Jeg startede i 1995-1996 ud med en målsætning om, at de tre organisationer skulle privatiseres; det blev de så i juli 2001 efter en aktiv indsats herfra. Forud gik en masse juristeri omkring wienerkonventionen om traktatret, EUs DG IV, folketing og regering, som ikke just var velkendte områder for undertegnede forinden.
Alle “vidste” i starten og i de første år, at ændringer i sådanne organisationer ville tage mange år at gennemføre; deraf gik typisk alene 10-12 år efter at beslutningen blev truffet. De blev klogere..

Jeg lavede i perioder forskellig småjobs på andre områder af det internationale; det sidste møde, jeg deltog i, varede ca. en måned i 2002 og foregik i Marrakesh. Dér gik jeg på Danmarks vegne ene mand imod resten af verden; de skiftede mening….
Marrakesh, Marokko, 2002
Og så brugte jeg en del tid på – via nettet – at følge med i dereguleringen rundt om i verden og at hjælpe ulande, der interesserede sig for den danske model. Dét gav et fint diplom.

2004-??
Jeg kom i projekt Digital forvaltning (XML-sekretariatet), hvor jeg kun havde været i et par måneder, da styrelsen startede nok en fyringsrunde, hvor jeg fik tilbudt at komme med på fyringslisten.
Det tog mig et døgns tid, at bestemme mig for at sige ja. Jeg kunne lide at arbejde.
Fra lige før jeg fyldte 62 indtil lige før jeg fyldte 65 i nov 2007 var jeg så på rådighedstjeneste: fuld løn, nul arbejde.
Jeg var forinden begyndt at involvere mig i én af Egebjerg-områdets mange foreninger og havde dér fået en interemistisk hjemmeside op at køre.
Jeg fik så tilbudt det fornødne software, bl.a. Frontpage, mod ved selvstudium at prøve at lære noget mere om den disciplin.
Jeg startede med at få www.henrikjensen.dk op at køre. Knapperne øverst til højre fører til foreninger, jeg efterfølgende har fået på nettet, og hvor jeg nu er sekretær/webmoster i en lille håndfuld af dem.
Så nu går en del af min tid med foreningsarbejde; hvor jeg bruger hjemmesider og email i de administrative dele.
Og så går en del tid med at få edb-systemet her op at køre igen, når det kokser. Det sidste års tid har givet nogle ordentlige hak i tuden med totalcrashes på stribe, så kun 1-2 af mine PC’er – dvs ud over MyLady’s egen – er oppe at køre ad gangen. Men man lærer lidt hver gang….
Nå, ud over edb-gebrækkelighederne har alt muligt her i hytten haft kokset det seneste halvandet år, så det er næppe mærkeligt, at en betydelig del af min tid nu går med at håndtere noget hjertehalløj med medicin, motion i masseveis, kostomlægning, nul piberygning, etc….

Der bliver nu ved at dukke historier op i hovedet; men dem må vi hellere holde ude af Internettet… i hvert fald så længe alle kan læse den her blog..