Kære alle!

Det har været spændende at at læse alle jeres indlæg. Jeg har lovet Hanne at fortælle lidt om mit liv, selvom jeg, af forskellige grunde, ikke kommer på lørdag.

Mit 1. år gik med at passe børn og hus hos tandlæge Jørgensen i Nexø,- en god læreplads.

9 mdr. det kommende år tilbragte jeg på husholdningsskole i Skårup på sydfyn – ikke specielt lærerigt på husholdningsområdet, men kammeratskabet var ok.

Efterfølgende kom jeg til Klampenborg i et fornemt hus med facaden i orden,- så er det også sagt – der blev jeg kun i 1 1/2 måned – fik et nyt husligt job i Hellerup – meget forskelligt fra det første men også med kompliserede forhold i fam.- i virkeligheden lærer man meget om mennesker, når man kommer ind bag facaden!

Da jeg havde besluttet mig til at blive korrespondent, rejste jeg til London i 1962, hvor jeg passede 3 små drenge hos en kunstnerfam. – et rigtig godt år på alle måder. Det ændrede mine fremtidsplaner til pædagoguddannelse i stedet for korrespondent. Jeg startede min praktikperiode i Kbh. i 63 og et år frem og var færdig som pæd. i 1966. Mødte min mand Ib – vendelbo, agronom – i 1965, og passende blev han også færdig samme år. Vi fik jobs henholdsvis i Grindsted, vestjylland, og hedeselskabet i Vejle. Var der kun et år. Jeg fik derefter arbejde i Kirkens Korshærs børnehave i Ålborg, hvor jeg også boede. Ib i V. Hjermitslev i Vendsyssel, hvor jeg flyttede til året efter samtidig med at jeg skiftede job til Brønderslev vuggestue. I 1970 fik vi vores 1. søn, Steen.

I 1971 fik Ib arbejde på Lundbæk landbrugsskole som lærer,- vi boede i en lærerbolig ved siden af. Her fik vi i 1973 vores yngste søn Torben. Jeg fik arbejde i en børnehave i Bislev, hvor vi 4 år senere byggede hus. Der blev vi dog kun i 2 år. Vi flyttede ud på landet igen, hvor vi begge kom fra oprindelig,- det havde jeg godt nok forsvoret, men min mand måtte have “jord under neglene”, så ville jeg følges med ham, måtte jeg også ud og tage fat – jeg var endog den, der købte gården – hovederhvervspligt. Jeg stoppede i børnehaven og blev hjemmegående i 5 år.

I 1984 kom jeg tilbage i samme børnehave som støttepæd. og hjemmehos-er for en 5 årig pige med 2 kroniske sygdomme, hvilket var et helt nyt område for mig. Dette førte mig videre ind i en nærliggende friskole, hvor jeg arbejdede i 14 år henholdsvis som støttepæd. , specialundervisning og SFO leder.

I 1997 og 98 mistede jeg mine forældre og sammen med forskellige personaleproblemer o.a. følte jeg mig udbrændt og stoppede på skolen. Jeg fik et uddannelsesår, som jeg selv valgte – gik på VUC i Års og lærte mere engelsk, psykologi og EDB, foruden billedkunst på seminariet i Ålborg. Jeg kunne vende tilbage på skolen , men valgte et nyt job som støttepæd. i en vuggestue i Svenstrup, på en 2 årig omsorgssvigtet pige i år 2000. Der var jeg i 1 1/2 år – dejligt job på 1/2 tid.

Mit sidste arbejde fik jeg som 60 årig på den lokale skole som pæd. i en landsbyordning. Det viste sig at være meget krævende- meget dårligt personalesamarbejde, så jeg stoppede i aug. 2005 og gik på efterløn, og det har jeg ikke frotrudt!

Udover arbejdslivet har de 50 år budt på mange andre oplevelser. Ligesom de fleste af jer ,har vi også rejst en hel del, bl.a. for at besøge vores ældste søn, der en tid arbejdede i Indien og en tid i Indonesien – det var fantastiske og meget anderledes oplevelser, som man aldrig glemmer. Han er økonom og arbejder nu i udenrigsministeriet og bor med sin kone og lille Solveig på 8 mdr. i Kbh. Vores yngste søn er politibetjent i Odense og bor der med sin kone og to piger på 12 0g 8 år.

I 2005 solgte vi gården og flyttede her til Nørresundby, hvor vi bor godt og har det godt med både fælles og forskellige interesser. Vi læser begge spansk, spiller golf en gang imellem og går til styrketræning. Hver for sig går jeg til afspænding, kor og seniorhøjskole – min mand kører motorcykel og skyder med sortkrudt.

Jeg er ked af, at jeg ikke kan være sammen med jer på lørdag. Jeg er sikker på, at I får en rigtig dejlig dag bl.a. takket være de meget kompetente arrangører. Tak fordi jeg har fået lov at være med på sidelinien.

Hav en rigtig god dag på lørdag! Mange hilsner fra Kirsten Sonne andersen