Kære alle!
Så blev det også mig forundt at blive farmor. Vores svigerdatter Pia Emilie og vores søn Morten fik i juni en dejlig lille pige. Ikke uden dramatik, men i dag er både barn og mor ok. I lørdags fejrede de bryllup i Fanefjord Kirke på Møn. Bagefter blev Ida Signe døbt. Omgivelserne med nyrestaurerede kalkmalerier var smukke, vejret var flot, høj blå himmel med enkelte store, hvide skyer, så intet kunne være bedre. Festen blev holdt i Bogø Skovpavillon, heller ikke den kunne have været finere.
Hverdagen er igen tilbage. Jeg har glædet mig over at læse alle præsentationer samt se billederne fra jubilæumsfesten. Forhåbentlig går der ikke alt for mange år, inden vi bliver “indkaldt” igen. Til den tid glæder jeg mig til at deltage.
Mange varme hilsner fra
Birgitte Brozek