Her er Kirsten Sonne Andersens fortælling; formet som et brev til mig, men I får det i sin helhed:

Til Henrik

Du har efterlyst
indlæg , som fortæller lidt om
mit liv efter 1959. Jeg har gjort det så kort som muligt og alligevel
blev det ret langt, beklager!

Mit første job var et år i huset hos tandlægen i Nexø.
Dernæst 9 mdr. på husholdningsskole i Skårup på Sydfyn. I huset henholdsvis i
Klampenborg og Hellerup, lærte meget om livet i de store huse hos
overklassen!!!

Derefter 1 år i London hos en kunstnerfamilie med tre små
drenge, hvilket ændrede min livsbane, da jeg tog over for At lære sproget, men
blev overbevist om at jeg skulle arbejde med børn. Retur til Kbh. i
praktik år i børnehave og derefter 2 år
på børnehaveseminarium, som det hed dengang . Mødte min nuværende

mand Ib , som er vendelbo. Han blev agronom samme år som jeg
blev færdig.

Han rejste til Vejle til Hedeselskabet og jeg rejste til
Grindsted til en børnehave . Udfordring specielt med dialekten. 1 år senere
rejste vi til Nordjylland, Ib til Vester Hjermitslev som landbrugskonsulent og
jeg til Ålborg , hvor jeg arbejdede i Kirkens Korshærs børnehave, meget
specielt!!! Efter et år flyttede jeg
også til Vester Hjermitslev og arbejdede i vuggestue i Brønderslev. 1970 fik vi
en søn. Efter orlov + ½ år tilbage i vuggestuen, fik min mand job på Lundbæk
landbrugsskole ved Nibe og vi flyttede til Lundbæk i en lærerbolig. Jeg fik
ansættelse i Bislev børnehave, hvor jeg var i 7 år. Undervejs fik vi vores 2.
søn, byggede hus i Bislev , hvor vi boede i 2 år. Derefter ville min mand ud på
landet og jeg /vi købte en gård i Byrsted, hvor vi boede og arbejdede rigtig
meget med arbejde på gården med markbrug og husdyr, samt arbejde udenfor ,
hvilket var nødvendigt. Vores to drenge på 6 og 9 skulle helst heller ikke
forsømmes.

Vi købte gården i 1979. Efter 6 år hjemme på gården kom jeg
ud som støttepædagog og hjemmehos-er og efterfølgende friskole arbejde som
støttepædagog og leder i SFO. >Stoppede der i 1999, hvor jeg fik et års
efteruddannelse i psykologi, engelsk og billedkunst. Efter det år blev jeg igen
støttepædagog for en 2 årig omsorgssvigtet pige. Det varede i 1 ½ år. Sidste
stop i arbejdslivet eller karrieren, hvis man kan kalde det det, blev 2 år i
den lokale skole i landsbyordningen. Så gik jeg på efterløn som 62 årig og har
nydt friheden siden.

Vi flyttede fra gården i 2005, hvor min mand også stoppede
og vi købte hus i Nørresundby, hvor vi nu har boet i 13 år. Vi er glade for
vores hus og have. Min mand er blevet 80 og vi havde guldbryllup i efteråret
2018. Han spiller stadig golf og vi går begge til engelsk. Jeg har sunget i kor
i rigtig mange år og spiller 4-hændigt med 3 veninder. Så spiller jeg whist med
3 veninder , vi har lige haft 25 års jubilæum.

Vi har også rejst en hel del, bl.a. fordi vores ældste søn har
arbejdet i mange forskellige lande. Vores næste rejse kommer nok til at gå til
Bukina Faso, hvor han og hans familie skal bo og arbejde de næste 3-4 år. Lige
nu bor de her i 6 uger.

Ja det var en lang smøre – forkort den om nødvendigt.

Hvordan går det med arrangementet? Sender I snart regning ud
for maden !

De bedste sommerhilsner fra Kirsten Sonne Andersen