En dag, da jeg var 14 år, sad jeg og talte fortroligt med min mor; hun strikkede strømper (hozzer) til min far. Pludselig udbrød jeg: ”Jeg vil være botaniker” Strikketøjet faldt ned i skødet på hende og hun udbrød: ”Så skal du jo være student!” jo, det skulle jeg vel. ”Det er du for dum til” og så blev det ikke talt mere om det.
Kort forinden havde jeg besøgt en slægtning til min far, der var zoolog og leder af Natur-
historisk Museum i Århus. Havde set museet bag kulisserne med arbejdende konservatorer, talt meget om naturen og om min fremtid. Jeg havde oplevet ham som turleder i Naturhi-
storisk Forening og var meget imponeret over hans fortælleevne; den kunne jeg godt tænke mig at mestre, emnet skulle dog være botanik. ( I husker sikkert, at jeg var meget interes-
seret i botanik)
Et par dage senere spurgte min far mig, om jeg ikke kunne tænke mig at blive skovfoged. Det krævede ikke studentereksamen og det havde han drømt om som ung, men blev meget tidlig gift, og så røg det i vasken.
Min far og smed Eriksen, sad i ligningskommission sammen. Smedens ældste søn havde nogle år forinden taget skovfogedeksamen, men blev trafikdræbt ved militæret; hans lærebøger stod i en reol på kontoret. Dem lånte jeg og kunne dem næsten udenad, da jeg afleverede dem to
år senere.
Jeg var meget optaget af samfundsproblemer i den unge alder, og under indtryk af et foto i Bornholms Tidende fra Koreakrigen, hvor en mor og søn stod i ruinerne af deres hus og græd, besluttede jeg mig for, at blive militærnægter og meldte mig ind i foreningen Aldrig mere Krig,
og deltog i mange af deres møder. ( Mere herom senere! )
Den 1 august 1959 begyndte jeg så som skovfogedelev hos skovfoged K.O. Nielsen i Almindin-
gen, en meget engageret læremester; vel at mærke, hvis man var interesseret i faget: det var jeg! Dette ophold kaldtes for prøveåret.
Året efter, var jeg 7 mdr. på et skoleophold, i Viborg, på Asmildkloster Landbrugsskole. I forstkredse aldrig benævnt andet end ”Klosteret” Det var før Skovskolen i Nødebo eksisterede.
Vi var 72 stakler til at begynde med, og kun 32 måtte bestå. En ubehagelig oplevelse for os alle ( dansk, regning, botanik, opmåling, korttegning nivellering, motorlære, arbejdsteknik )
Da det så var overstået, blev jeg 1. års-elev på Løndal Gods ved Silkeborg, et fantastisk om-
råde med et stærkt kuperet terræn, tæt på Salten Langsø og Himmelbjerget. Jeg er kommet der mindst en gang om året lige siden, først hos min nu afdøde læremester og nu bare som al-
mindelig turist.
Andet læreår tilbragtes på Pederstrup Gods på Vestlolland (det eneste bakkede område der)
Pederstrup hørte sammen med et par andre godser på Midtlolland og et på Falster; i alt ca.
2000 ha skov. Tidligere ejet af C.D.F. Reventlow (Ham med stavnbåndets ophævelse).
Nuværende ejer er siden krisen i 30erne, familien ing. Højgaard (H+S)
Der hørte megen prestige med til at være forstmand på Lolland dengang, og det smittede
også af på os elever. Jeg fik således lov til at handle med råtræ i min fritid for bønderne.
Sidste læreår var på Farum Statsskovdistrikt i skovene ved Farum, Ganløse og Slangerup,
et dejligt naturområde ved Mølleåens udspring.
Vi måtte kun være 1 år på samme lærested, idet vi skulle lære skovbrug både på den gode og på den magre jord. Eksamen bestod jeg så i 1963.
Med hensyn til militærnægteriet, måtte jeg skifte standpunkt, hvis jeg skulle gøre mig håb om at få en skovfogedstilling. Der var tradition for,at godsejere foretrak personale med en mili-
tær uddannelse, gerne løjtnant af reserven! Til session valgte jeg så Ingeniørtropperne, og det viste sig, at være ret interessant. Jeg blev optaget på sergentskolen, det gik rigtig godt, meget var egentlig en fortsættelse af min uddannelse; ledelse, samarbejde m.v. Midt i forløbet blev jeg imidlertid ”smidt” ud af skolen, nogen egentlig grund kunne jeg ikke få, kun nogle vage ord om at jeg nok ikke var flittig nok?! Jeg forstod ingenting, først flere år senere, blev jeg klar over, at Forsvarets Efteretningstjeneste havde gjort sit arbejde!
Mit første job blev som skovassistent, samme sted på Lolland som mit lærested. Foruden skoven med 5 mand var der et savværk med 25 mand, jeg havde ansvaret for regnskab og råtræsalg, og medhjælp med salg af savværkets produkter, som bestod af sommerhuse, raftehegn, havemøbler o.a. Lønafregning til mandskabet hver uge med kontanter i kuverter.
I vore skove på Falster, blev en skovfoged opsagt.Jeg blev opfordret til at søge stillingen, men fik imidlertid afslag. En kollega på et andet gods skulle bortrationaliseres, var midt i fyrrerne og de to godsejere blev enige om, at han skulle have jobbet. Jeg var kun 24, og havde livet foran mig. Det var jo også rigtigt, men jeg blev så skuffet, at jeg tænkte: Aldrig skovbrug mere! sagde jobbet op, og flyttede til Nordsjælland med min kæreste (nuværende hustru Inge) og blev videnskabelig medarbejder på Statens forstlige Forsøgsvæsen i Springforbi.
Det var noget helt andet arbejde, selv om det stadig var skovbrug. Jeg rejste en del rundt i landet, og målte og registrerede gødningsforsøg, lavede analyser, og fik som den første ikke akademisk ansatte, lov til være medforfatter til vore forsøgsmeddelelser.
På et tidspunkt følte jeg, at jeg ville lære noget mere om bl.a. planternes næringsstoffer, og påbegyndte havebrugsstudiet på Landbohøjskolen. For optagelse her, var mit mg: fra realek-
samen ikke nok, så jeg skulle til prøve i engelsk og matematik. Jeg tog på sprogskole i Scot-
land i Edingburg. Det var godt og en stor oplevelse. Derefter et kursus i matematik i Køben-
havn, det var ikke ret godt, så jeg besluttede, at tage min realeksamen om, på sidste år på et toårigt aftenskursus. Det gik rigtig godt, og efter et års ophold på et forsøgsgartneri i Virum, blev jeg så optaget.
Det var spændende, især botanikken, det vanskelligste for næsten os alle, var den organiske kemi. Efter et års forløb, blev jeg klar over, at det fag blev jeg nødt til at tage om. Gassen var nok også gået noget af ballonen, vi var blevet gift, Inge var kontorelev, vi havde fået Lone, der skulle penge på bordet, så jeg tog orlov. Ja, jeg må tilstå, at jeg endnu ikke har haft tid til at gøre studiet færdigt!
Jeg fik job i et anlægsgartnerfirma i Kvistgård. Vi var 120 ansatte og lave boldbaner i Norge,
Sverige, tyskland og herhjemme. Jeg blev ansat som konsulent med speciale i græs og rejste rundt hele tiden og havde bl.a. meget med kommuneingeniørerne at gøre.
I samme firma var Leo Due fra Blemmelyng ansat, som leder i Sverigesafdelingen. Nogle af os, har gået i skole med ham fra 3-5 klasse. Han har i dag et firma som mit, dog med 90 ansatte,i Bjuv ved Hälsinborg. Godt klaret af en knægt, som aldrig fik nogen uddannelse!
Min mor ville gerne have os hjem til Bornholm, havde hørt om planer om et Amtsskovbrug. Jeg forsøgte med forskellige kontakter, det lykkedes ikke rigtigt, men da Inge fik arbejde som bog-
holder ved advokatkontoret Arnoldus (1 times længere arbejdstid om dagen, ¼ mindre i løn,
og dyrere fødevarer end i Lyngby) ja, så flyttede vi.
Jeg havde nogle jobs på deltid: Landinspektør Aug. Olesen: Opmåling, Statsskoven: Regnskab
og sygevikar for skovfogederne, Skovdyrkerforeningen: konsulentarbejde. Jeg havde svært ved at få et ”rigtigt” job. Jeg følte, at man ikke forstod hvad jeg kunne og havde arbejdet med
og følte, at alt gik i et lavere tempo, end det jeg var vandt til. Jeg anlagde så et gartneri på den ene af fars ejendomme i Aakirkeby. Investerede voldsomt i vandboring og meget andet
teknik, som ikke var set på Øen før. Vi sendte grøntsager til FDB og til Københavns Grønttorv;
men da Spanien blev fuldgyldigt medlem af EU, blev det deres grøntsager, som blev prisdan-
nende, og så kunne jeg ikke få det til at hænge sammen mere.
Jeg gik så i gang med at lave anlægsgartnerarbejde. Det gik godt, i vinterperioder var jeg så
vikar ved AAkirkeby Skolevæsen.
Vi valgte dog at rykke teltpælene op, og flyttede til Fyn i 1979, efter 8 bevægede år på Born-
holm. Et par små lyspunkter var dog, at Lone gik i klasse med Hanne og Palles dreng, Søren;
en rigtig sød dreng (forstå det, hvem der kan!) Nå, ja, så var jeg også med i Bornholms Mandskor.
På Fyn er vi faldet godt til. Jeg har haft flere gode jobs, desværre er et par af dem blevet korte
p.gr.a. konkurser. Jeg har været formand i et anlægsgartnerfirma, salgschef i en eksportplan-
teskole, eksporteret juletræer, og været tekniker ved Statens Planteavlsforsøg i Årslev.
For næsten 25 år siden, startede jeg så egen virksomhed op igen: anlægsgartner og skoven-
treprenørvirksomhed. Inge fik for 18 år siden, konstateret Fibromyalgi og blev erklæret for
85 % invalid, og har i perioder været meget ringe, så det har været meget op ad bakke, men
i dag har jeg en velfungerende og gennemmekaniseret virksomhed, med 12 helårsansatte, samt i perioder, et antal underentreprenører.
Jeg er stadig på fuld tid+ og det har jeg det godt med. Vores søn Karsten overtager ”biksen”
i år, og jeg skal så efterhånden arbejde som konsulent, især med rådgivning af planteopgaver
og sundhedskontrol af gamle træer, på kirkegårde og kommuner over det meste af landet, Jeg
har det bedst med at komme lidt hjemmefra ind i mellem.
Karsten er også forstmand og har været hjemme i de sidste 5 år, er nu 36 år.
Lone vores datter, er dansklærer på Zahles Skole.
Jeg har i en del år arbejdet med uddannelse i anlægsgartnerfaget, været censor ved de af-
sluttende prøver, og har brugt en del tid på efteruddannelse af mig selv; jeg blev således
Certificeret Træplejer sidste år. En specialuddannelse fra Skovskolen efter amerikanske prin-
cipper. Vi er endnu kun 35 personer med den uddannelse i DK.
I de senere år, har jeg rejst en del med Botanisk Forening, til flere lande især rundt om Middelhavet. Vi er gerne 30 botaniske ”nørder” af sted ad gangen, og har 3 professionelle
botanikere med. Jeg tager mange billeder, og har holdt et par lysbilledforedrag om turene.
På en tur til Sydgrønland, blev 4 af os enige om at rejse for selv. Vi tager en tur om året med rygsæk og telt og mad over bål.
Vi har været på Varangerhalvøen ved Nordkap, den ene bor i Vadsø og underviser på gym-
nasiet der. Sidste år på Bornholm og i år igen Nordnorge og Murmansk.
Vi er to biologer, en sygeplejerske og undertegnede.
Ja, jeg har faktisk med hensyn til botanikken, taget en lille hævn over min mor!
Jeg synger stadig i kor, nu i et kirkekor, og spiller klaver, når jeg er i enerum!
Blev farfar for første gang sidste år, og Lone, der nu er 40, venter sig med den første til
jul.
Jeg glæder mig meget til at se Jer alle. Bjarne.
