Kære venner.

Tak for sidst. Det var en flot dag. Det var ikke mange jeg har truffet siden vi gik ud af realskolen, så jeg havde problemer med “Hvem er du”.

Men når jeg først havde snakket lidt og set mere på jer så var det jo de samme som før.

Træffet førte andre gode ting med sig. Et par uger efter træffet fik jeg besøg af Bjarne Green. Han skulle på botaniktur til Østfinnmark og Murmansk og kom med fly til Alta. Her overnattede han og en kamerat fra Vadsø før de kørte videre næste dag. Veldig hyggeligt besøg.

Flere kan gøre det samme.

Nu nærmer julen sig. Det meste af forberelserne er gjort så nu er det tid for at hygge sig. Vi får 2 voksne børn på besøg en søn fra Trondheim og en datter fra Oslo. Vi har en datter som bor med familie i Michigan, USA. De var hjemme i sommers, det bliver for langt at rejse nu.

Vi er midt inde i mørketiden nu, solen så vi sidst midt i nov og nu er det mørkt næsten hele dagen. Vi sad her i stuen kl kvart i 12 og så ud af vinduet. Selv om det skulle være den lyseste timen i døgnet så vi bare verden i sort, gråt og hvidt, indendørs har vi de elektriske lys tændt hele dagen. Om et par dage vender solen og vi går mod lysere tider. Den 3 febr skinner solen ind gennem vores vindue igen. De bedste steder i Alta ser de solen omkring d 20 jan. Det er lidt stas når solen er tilbage.

Vi har haft fint,stabilt vejr i høst, førjulsvinter, men de sidste dagene har temp skiftet veldig. i går -19C og i dag plus 1C. Jorden er såvidt dækket af sne, vi skulle gerne have lidt mere,det lyser op i mørketiden og luner lidt.

Jeg ønsker alle en rigtig god julefejring og alt godt i det nye år.

De bedste hilsner Kirsten Pihl Østlyngen.