Fra Bornholms Tidende:
Historier om underjordiske er en kulturbevarende aktivitet
- Det skabte en del debat, da Lars Rømer, antropolog og ph.d., tilbage i 2014 modtog penge fra Danmarks Frie Forskningsfond, som dengang hed Det Frie Forskningsråd, til sit ph.d.-studie.
Stormen har for længst lagt sig, og Lars Rømer er nu færdig med sin ph.d.-afhandling, som var med til at skabe et helt nyt udtryk, nemlig Krølle Bølle-forskning.
Har han så fundet nogle trolde? Nej. Men han har fundet ud af, at de underjordiske faktisk stadig findes i bornholmeres bevidsthed.
I sit projekt fandt Lars Rømer, at der er et ret stort sammenfald mellem historier om underjordiske og arkæologiske fund på Bornholm, skriver Videnskab.dk.
Antropologen peger på, at det store sammenfald mellem fortællingerne og arkæologiske fund tyder på, at fortællingerne ikke altid bare er historier. Måske er det faktisk minder om vores forfædre.
Lars Rømers ph.d. er et klassisk antropologisk feltstudie. Han tog ud i landskabet sammen med lokale for at få indsigt i deres forhold til landskabet og naturen og eventuelt til historier om underjordiske.
– Jeg har været ude sammen med arkæologer og folk, der gik rundt med metaldetektor på markerne for at finde ting fra fortiden. Sammen med de lokale pensionistforeninger, spejdere, jægere og sammen med skoleklasser, fortæller Lars Rømer til Videnskab.dk.
Han har talt med hundredvis af mennesker. På turene ud i landskabet og i samtalerne med folk tegnede der sig snart et billede af, at de underjordiske og historierne om dem ikke kun hører til fortiden.
– For rigtigt mange er landskabet fyldt med fortællinger, og for nogle er det knyttet til underjordiske væsener, siger han.
Måske historier, man har hørt, som gør, at man har en større respekt for netop det bestemte område af en skov.
– Jeg har mødt adskillige, hvor de her historier er en kulturbevarende aktivitet. Der ligger noget i, at man som forælder og bedsteforælder kan give de her fortællinger videre til sine børn og børnebørn. Det er katalysator til at knytte sig til stedet. Der er et socialt element i at fortælle historier, forklarer han.
Med trommer og røde huer på
Men nogle har også fortalt ham om konkrete oplevelser, hvor de har set de underjordiske.
Antropologen har for eksempel talt med en kvinde i 70’erne fra Poulsker Sogn, der kunne berette, at hun som 12-14-årig havde set de underjordiske marchere forbi med trommer og røde huer på.
Seniorforsker på Nationalmuseet, arkæolog Flemming Kaul er begejstret for Lars Rømers studie.
– Det er af uhyre stor betydning for at bevare folkeminderne. I det her studie bringer han fortid og nutid sammen ved at finde ud af, om der er noget tilbage af de her fortællinger. Denne type forskning kan være med til at sikre, at vi ikke bliver helt historieløse og mister forbindelsen til historien, siger Flemming Kaul til Videnskab.dk.
Han har ikke været en del af ph.d.-studiet, men han fulgte debatten tilbage i 2014 om, hvorvidt den type forskning er ubrugelig. Flemming Kraul forstår ikke, at forskningsprojektet dengang blev udsat for så meget kritik.
Hej,
Det blev for ca. et år siden foreslået, at hver enkelt af os skriver lidt om, hvad der er hændt os siden sidst. Det er langt fra overvældende, hvad der er modtaget i den henseende.
