Efter realeksamen var jeg i huset i kbh i 17 mdr, 2 steder. jeg ventede kun på at blive gammel nok (18 år) til at komme på seminariet. jeg blev færdig som lærer i 1965, tog et vikariat, og derefter 5 mdr på Askov Højskole. De 5 mdr var en rigtig god oplevelse, og jeg følte at jeg lærte mere på de 5 mdr end de 4 år på seminariet.

I 1966-68 var jeg ansat på Frederikssund Private Realskole, jeg havde et godt job, en lille lejlighed og en bil. Her forestillede jeg mig de næste 40 år!!!!

Jeg søgte og kom ud som u-landsfrivillig, 2 år i Zambia, på 2 secondary schools. Mit hovedfag var tysk, som jeg ikke kunne bruge der. Så jeg underviste i håndarbejde og gymnastik på engelsk og med 40 elever i klassen. Vi var dog 2 lærere til håndarbejde. På et tidspunkt blev jeg af headmasteren(engelsk) bebrejdet min skandinaviske indstilling til demokrati! Det var en oplevlsesrig tid. Bl.a. spiste jeg larver, kogt i saltet vand. de smagte lidt som rejer. Om natten kom kakerlakkerne frem, og da vi ikke havde strøm efter kl. 22, måtte jeg have en lommelygte ved sengen, hvis jeg skulle op om natten, ellers trådte jeg på kakerlakkerne, og det var ikke så rart.

Hjemvendt fra Zambia fik jeg et vikarjob i Høje-Taastrup. Jeg startede i okt 70. I jan 71 kom en lærer tilbage fra militærnægtertjeneste i Allinge. Vi snakkede godt sammen og Poul foreslog 3. dagen efter vi først sås, at vi skulle slå vores jorde sammen. Hans forældre ejede 1 td land på Balka Strand, mine ejede 49 td land i Pedersker. Vi begyndte at komme sammen d. 1.marts, blev gift d. 19.juni. På vej ud af kirken sagde min mor til Pouls mor: gad vide om det holder, hvortil Pouls mor svarede at det havde hun da overhovedet ikke overvejet!
Vi fik 2 sønner, de er i dag 36 og 34. Min mand døde desværre i 1995, af kræft.
Siden har jeg haft et par kærester, har endda købt hus sammen med en af dem. Det gik ikke så godt. så selvom jeg havde hørt at man som ældre helst skulle beholde sin egen bolig, tænkte jeg at det kunne jeg sagtens klare! Det kunne jeg ikke!!

Nu bor jeg i Valby, i 1.salen af et gammelt hus. Her har jeg boet i 6 1/2 år og er meget glad for det. Her er tæt til det hele:indkøb, off. transport, fitnesscenter m.m. . Jeg går i fitnesscenter 3 gange om ugen. Vi er et hold af 50+ere, som også laver andre ting: cykelture, kortspil. ud og spise, bio mm. Vi har i 2 år været på cykelferie i Tyskland og Østrig. Den ene tur Passau-Wien 300 km på 6 dg, langs Donau. Det næste år Trier-Koblenz, 200 km på 5 dg, langs Mosel.

Min ældste søn arbejder i UNHCR. Jeg har besøgt ham et par gange i Nairobi, senest til brylluppet med hans kenyanske kone. Det er virkelig som at jeg har fået en datter, jeg holder så meget af hende. Sidste jul var jeg i Damascus med begge mine sønner+ svigerdatter, det var en stor oplevelse.

I 1976 købte Poul og jeg sommerhus på Balka, det har tjent os rigtig godt.Jeg nyder meget at være der, synes dog at der ind i mellem er lidt rigeligt arbejde.

________________________

Her kommer så anden del af min historie

Jeg er ked af at jeg ikke var med til 25 års jubilæet. Det havde været rigtig hyggeligt, sagde min mor.

I mit voksenliv har jeg haft mange depressioner. Jeg har haft kontakt med mange læger, psykologer, psykiatere, afspændingspædagoger, mm flere. Har fået anti-depressiv medicin i lange perioder.
I 1994 var jeg så træt af medicinen og havde læst om organisk psykoterapi. En af mine gode veninder foreslog mig at kontakte sin sambo, som netop var uddannet psykoterapeut.
Først gik jeg i enkelt-terapi, siden i gruppe-terapi, derefter tog jeg uddannelsen og blev selv terapeut, i en alder af 60. I 2003.
Jeg vil sige at organisk psykoterapi har frelst mit liv, så jeg i dag kan leve et meget bedre liv end tidligere. Min mand sagde på et tidspunkt, at jeg jo kun levede halvt, og det var rigtigt! Synd at han ikke oplevede, hvordan jeg har det nu.
Jeg har gennem tiderne skammet mig over depressionerne, følt at jeg ikke var et fuldgyldigt medlem af menneskeheden.
I dag accepterer jeg (næsten altid) mig selv som jeg er. Det har været hårdt arbejde i terapien, og jeg har været ved at stoppe. Men det har været hele sliddet værd!

Nu glæder jeg mig til at se jer.
Jeg ved at jeg ikke kan huske jeres navne alle sammen, så på forhånd undskyld for det.

rigtig mange hilsner
Kirsten (Kofoed) Topp