Så vil jeg også bringe mit bidrag til historien om årgang 1959.

Efter endt eksamen i 1959 blev jeg elev på Amtstuen i Rønne.

Allerede i 1960 forlader jeg Bornholm for at fortsætte min uddannelse i Roskilde, hvor jeg var i 2 år.

Herefter København, Sømandsskat, for i 1964 at ende i Hillerød hvor jeg bor endnu.

Amtstuen endte med det der i dag kort og godt hedder SKAT. Sluttede i revisionsafdelingen.

En arbejdsplads der hele tiden har ændret sig, og som jeg i det store og hele har været glad for.

I 2004 gik jeg på efterløn. Fik et tilbud jeg ikke ville sige nej til, så slap jeg også for den turbulens der har været i Skat de seneste år.

Bor som sagt stadig i Hillerød, gift på 45. år med Finn der er murer og som stadig er tilknyttet arbejdsmarkedet.

Har 2 sønner, 1 svigerdatter og 3 børnebørn, Alle boende i Hillerøds omegn, så det er helt perfekt.

Har ferieret en del i Europa. Fra Nordkap til Støvlen.

Har dog indenfor de sidste 4 år været i Australien, Kina og her i maj måned i år i Det vilde Vesten i Amerika. De lidt længere rejser skulle lige prøves.

Tiden flyver synes jeg, venner skal passes, bøger skal læses, teater og film skal ses, så er der svømmehal og gymnastik og en 2 – 3 gange om ugen powerwalker jeg, have og og hus er der også.

Vi har lige fået en lille boxor hund, den 7. i rækken, jo jeg keder mig ikke.

På gensyn på Bornholm.

Jeg glæder mig rigtig meget.

Bente Jakobsen (Thorsen)