Blog Image

Årgang 1959 Åkirkeby Borger og Real

Driller det her?? Send en email.

Klik her for at se ovenstående billede i stor udgave.

Nyt fra Hanne Storm

Hanne&Palle Storm Posted on Fri, June 22, 2018 20:36:41

Hej,
Jeg havde næsten glemt, at jeg fik følgende fra Hanne til bloggen medens den var nede (dybt nede…):

Vi
hygger os i Boderne os 5 gamle skolepibla.

Sigrid,
Bente, Hanne den lille, Inger og så mig Hanne den store.

Alt
bliver vendt og drejet intet emne er tabu. Det er simpelthen så givende.

Vi
kører ture ,spiller kort, griner og drikker masser af dunkevin.

Vi
har været til folkemøde til festlig åbning. Mødte bl. a. Tove Riis,
hyggeligt.

En
ting vi også har haft stor glæde af er Eriks nye bog “ Bornholms bløde bug”

Fra Sose til Raghammer.

Vi
er vildt begejstrede.

Sigrid
købte et eksemplar, som “ skal bo i vores sommerhus “

Håber
denne omtale vil gavne salget af den meget flotte bog.

Mht
jubilæum har jeg forhåndstilkendegivelse fra mig, Sigrid og Bente.

Fortsat
god sommer.

Bornholmerhilsner
Hanne.



TYPISK netop som næsten man havde opgivet

Diverse indlæg... Posted on Fri, June 22, 2018 13:22:36

Så dette er bare en test.
Men emailen giver Jer så indtil videre valgfrihed mellem to medier, blog og email.
GOD WEEKEND!
Henrik



Siden sidst – jf Eriks opfordring

Henrik Jensen Posted on Fri, June 08, 2018 12:14:25

Hej,

Mine aktiviteter den seneste halve snes år har i noget omfang været omtalt her på bloggen – på den måde har jeg som nævnt forsøgt at holde liv i emailadresselisten til eventuel brug i forbindelse med 2019.

Af ikke-omtalte ting kan nævnes, at vi er begyndt at holde et lille familietræf ca. en gang om året; for det meste her, da jeg er den aller-ældste i klanen.

MyLady og undertegnede er desuden begyndt at tage på smutture rundt omkring, alene eller med venner og f.eks. når et godt tilbud dukker op.

Sidste år (her er det vel korrekt, Erik??) var vi på en perfekt nordlys-tur til Tromsø (årstallet 2010 er en fejl) og en kort nostalgitur til Næstved-egnen, hvor jeg som måske bekendt aftjente værnepligten som husar.

I år – 1918 – tog vi en norsk tremenning (halv- eller trekvartkusine) til MyLady med til Sort Sol I tøndermarsken; det blev nu nede i Nordtysland og der blæste en tredobbelt isnende kold pelikan fra det fjerne Sibirien; pipperne havde ikke en chance! Når de forsøgte at lette, blev de for det meste blæst ned langs jord- eller vandoverfladen. Nå, guiden var meget vidende og veltalende, så man fik lært lidt mere.

Schackenborg slotskro kan anbefales; gourmetmiddag efter nævnte udflugt og ægget til morgenmaden var ret specielt og perfekt. Hjemturen blev et Ø-hop: Rømø (Als måtte droppes pga storm), Fyn, Tåsinge, Langeland, Lolland, Falster, Farø, Bogø, Møn; det var nu meget sjov.

Helbredet har ellers i høj grad domineret forløbet af den seneste halve snes år!

Et rutinetjek hos egen læge resulterede i, at jeg i 2008 fik diagnosen hjertesvigt og fik ordineret allehånde piller. Nogle af disse viste sig at have seriøse bivirkninger – f.eks. store blærer over hele kroppen – og pillerne mod disse bivirkningerne havde så igen andre bivirkninger; bl.a tab af 25% knoglemasse. Så kort sagt har jeg idag – mindst – følgende skavanker:

Hjertesvigt

Knogleskørhed

Følelsesløshed i venstre arm hhv i højre ben – som begge dog nu stort set er trænet væk.

Slid- og leddegigt, bl.a. i nederste del af ryggen samt en hånd og en skulder.

Rygsammenfald (er mindst 10 cm lavere nu) med skader på ryghvirvler.

Skoliose/Krumbøjethed (retter jeg mig for meget op, lukkes blodtilførslen til hovedet, og jeg besvimer; demonstreret i praksis under en restaurant-middag… ).

Gamle blodpropper i hjerte og især hjerne (som dog endnu ikke har vist betydende funktionssvigt …. tror jeg nok ..).

Forkalkninger omkring lillehjernen (reducerer langsomt balanceevnen).

Musklerne i højre overarm er permanent beskadiget (sportsskade).

Ud over pillerne og jævnlige lægetjek fik jeg besked på at ændre livsstil; mere motion (dog ikke fodbold jf. det med knoglerne), kostomlægning, bl.a. mindre fedt, og rygestop. Alkoholindtaget blev også reduceret til de af Sundhedsstyrelsen anbefalede 3 genstande om dagen; MEN da de så reducerede det til MAX TO om dagen, sagde jeg: SÅ stopper vi spøgen og blev mit gamle jeg på dét punkt. smiley

Så livet er sat i et lidt andet gear nu og alt er vel. Har stille og roligt viklet mig ud af de foreningsbestyrelser, jeg tidligere brugte en del tid på, herunder deres hjemmesider og andet IT. Jeg har i stedet lavet noget slægtsforskning (er ud af store familier – tre endda; man er, som måske bekendt, en bastard). Lidt rejseri og andre oplevelser i ind- og udland kan det dog som nævnt stadig blive til. Men det er jo som oftest omtalt her på bloggen (som et tjek af maillisten…), så ikke mere om det. Jeg er – som demonstreret i den senere tid – ikke længer ajour på IT området….

Ud over fodbolden er badminton droppet (makkerne falder væk, primært prostataen) og hentning af brænde i skoven også (knoglerne igen). Til erstatning er fundet et herligt træningshold for hjerteopererede, hvor også det sociale prioriteres højt. Og så har naboen og jeg en lille eksklusiv klub: Grumpy old men, ala Lennon og Mathau. smiley

I hverdagen er der investeret i diverse arbejdsbesparende dimmerjaser. Vi er på selvkørende støvsuger nr. to, brændeovnen er erstattet med en mindre brændeslugende, køkkenet er indrettet mere aldersvenligt, vi spiser ofte mad, tillavet af andre, herunder færdigretter, de mere arbejskrævende dele af haven er reduceret, plænen slås nu med elektrisk maskine, beskæring mv. foretages fra jorden med forlængede værktøjer. Og slår alt det ikke til: én er udstyret med en øget tolerance med hensyn til matriklens udseende.

MyLadys helbred er for det meste i top, hvilket jo kompenserer for meget… smiley

Forresten det med bastarden. Iht dåbsattesten hedder jeg Jensen. Iht kirkebogen er jeg døbt Pedersen med en far, der hed Ipsen. Hans lillebror stod fadder; han hed Andersen. Noget af det har jeg vidst i mange år, andet dukket frem i det med at forske i slægten, hvor det ikke har skortet på overraskelser. smiley

I må have en fortsat god sommer!!
Vh
Niels Henrik

PS: Er brugen af bloggen gået mere eller mindre i glemmebogen, er man velkommen til at sende mig et eventuelt indlæg i en email (f.eks. 1959@henrikjensen.dk) så lægger jeg det på om ønsket.



En mere af de triste

Birgit Petersen (Dam-J) Posted on Fri, June 08, 2018 11:46:14

Hej,
Jeg har lige erfaret, at også Birgit har forladt os.
Vh
Henrik



Trist nyhed

Helvig (Vibe) Kjøller Posted on Sun, May 27, 2018 10:16:30

Hej,
Vi har længe manglet Helvig på udsendelseslisten, og idag forsøgte jeg så med google.
Det viser sig, at Helvig gik bort for et par måneder siden.
Du kan se nogle meget pæne mindeord om hende her.
Vh
Henrik



Nostalgi

Diverse indlæg... Posted on Sat, May 26, 2018 18:02:56

Hej,
Der sker vist ikke noget i vores årgang, hvis ikke Hanne tager affære.
Det forekommer mig forståeligt, hvis hun ikke har lyst en tredie gang!

Forklaringen: jeg fandt ved et tilfælde det sæt papirer, festudvalget leverede til os i forbindelse med 1984 jubilæet. Jeg har scannet og vedlagt A-klassens eksemplar (håber det er til at tyde).
Hanne er den eneste navngivne af det omtalte festudvalg.

Men de der måtte overveje at overtage stafetten, har så her nok en inspirationskilde.

Vh
Henrik

Her er så tekstsiderne én efter én i pdf nedenunder Eriks forside (den fyldte for meget efter systemets opfattelse). Som pdf’er skulle man kunne vælge en til vore aldersstegne øjne passende visning.
PS: Lad mig vide, hvis jeg (igen) måtte have fjumret i etellerandet.



Siden sidst

Erik Andersen (Slagter) Posted on Thu, March 01, 2018 10:45:02

De seneste ti år.

Jeg ville ikke skrive de sidste ti år, for det bliver det
forhåbentlig ikke. Jeg håber, vi kan ses i 2019 her på Bornholm. Det var
hyggeligt sidst og også lidt mærkeligt. Vi har levet vore liv uafhængigt af
hinanden i mange årtier, og alligevel har vi kendt hverandre næsten altid. Det
ville være dejligt, hvis så mange som muligt fortalte om sig selv, inden næste
gang vi ses.

Min kone, Ida og jeg rejser stadig meget. Vi er sydpå tre
uger i november og fem eller seks uger i januar- februar. Om sommeren finder vi
steder i Danmark, som vi gerne vil besøge. Jeg tager tit på opdagelsesrejser
alene. I løbet af de seneste år har jeg været på Svalbard, i Grønland, Krakow,
Moskva, Skt. Petersborg og mange andre steder. På de rejser går jeg efter botanik,
palæontologi og historie. Desuden laver jeg skitser eller færdige akvareller.

Jeg var medlem af Bimaris (sammenslutningen af bornholmske
billedkunstnere) i mange år; men jeg har meldt mig ud, fordi det mere blev en
social klub end en seriøs kunstnersammenslutning.

I 2014 fik jeg udgivet min første bog. Den hedder: ”Min
bornholmske barndom” og er en fortælling fra Østermarie og omegn. Det er
selvfølgelig den (Niels) Henrik har opsporet på Facebook. Bogen beretter om en
uartig slagterdrengs oplevelser og skarnstreger i 50’erne. Jeg har selvfølgelig
lavet masser af tegninger til bogen, og det har været sjovt at lave den. Der
har været mange positive henvendelser om bogen, og det varmer selvfølgelig
altid.

Min næste bog er lige på trapperne. Den hedder: ”Bornholms
Bløde Bug” og handler om strækningen fra Sose til Raghammer Odde. Jeg holder
meget af det område, der er så forskelligt fra den hårde klippekyst, så jeg fik
lyst til at fortælle om mine oplevelser derfra. Masser af tegninger og
malerier.

Som jeg skrev til (Niels) Henrik skal jeg ikke med på
Svanekegårdens censurerede udstilling i år. Jeg har ikke haft tid til at producere
noget, der kunne bruges. Desuden skal det siges, at man aldrig er sikker på at
blive optaget til sådan en udstilling.

Jeg har altid to-tre projekter kørende plus en hel del på
ide stadiet; der er bare langt fra ide til et færdigt produkt. Ellers går min
dag efter et aldeles ikke fast skema. Jeg starter om morgenen med en times
duolingo. Det er en udmærket app, hvor man kan lære eller opfriske forskellige
sprog. Sidst på eftermiddagen bruger jeg et par timer på at skrive eller tegne.
Ellers er resten af tiden helliget min hustru eller den næsten lige så dejlige
bornholmske natur.

Mange hilsner

Erik



Hilsen

Bjarne Green Posted on Thu, February 22, 2018 17:35:46

Hej, Erik!
Med hensyn til flaget, så lægger jeg mig fladt ned!
Har talt med Sigurd og det er det 3-farvede flag, som du omtaler.
Nu har jeg i mange år troet, at det var det som Henrik flagede med, jeg har ovenikøbet et mindre af slagsen, siddende på en kæp, som jeg stikker ind i hækken, når vi får besøg af bornholmere; ja, jeg har endda over for naboer pralet med, at det var min brors værk! Jeg lader dem blive i troen.
Jeg er ellers glad for flaget, så det bliver ikke skiftet ud med noget andet!
Nå, men ellers går tiden med regnskab nu i sønnens firma, et enkelt rejseforedrag om mine rejser i Nord Norge og Kolahalvøen, børnebørnspasning og meget mere.
Hilsen, Bjarne.



Genopfriskning på foranledning

Brugsanvisning Posted on Thu, February 22, 2018 09:41:39

Hej,

Systemet kan til tider være meget langsommeligt, så når du måtte have skrevet et indlæg og klikket på Gem, så vent til der kommer en meddelelse a la nedenstående test på en anden blog.

Først når den meddelelse er kommet, ligger der skrevne på bloggen.

Vh
Henrik



Slagter, formoder jeg..

Erik Andersen (Slagter) Posted on Mon, February 19, 2018 10:45:22

Ejendommen foroven til højre forekommer bekendt…

https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10215648205104002&set=gm.2015109228727720&type=3&theater&ifg=1

smiley



« PreviousNext »