Blog Image

Årgang 1959 Åkirkeby Borger og Real

Driller det her?? Send en email.

Klik her for at se ovenstående billede i stor udgave.

SÅ fik vi frafald af 4 skolekammerater

Diverse indlæg... Posted on Mon, December 22, 2014 13:28:14

Hej,
Udover Elin har vi nu misset fire, selv om det kun er to yderligere emailadresser, der nu også erklæres return to sender, address unknown, no such person….: Hanne og Palle samt Kjeld og Wolfgang.
Hvis I render ind i nogen af dem, kan I jo oplyse dem om det; kan hænde de er interesseret i at oplyse ny adresse.
Til gengæld er Jørgen Grønnegaard vendt hurtigt tilbage med en julehilsen.

Nok engang glædelig jul til Jer.
Vh
Henrik

P.S. Hanne og Palle er nu med på adresselisten igen.
10.2.15/Henrik



Glædelig jul og godt nytår til Jer alle

Henrik Jensen Posted on Mon, December 22, 2014 10:44:31

Hej,
I julens anledning skal I da få lidt nyt herfra også, hvor efteråret da har budt på lidt spræl.
I september var vi til bryllup hos et af MyLadys norske familiemedlemmer. Det havde de fundet på skulle foregå i Toscana i en lille by, Cortona, og det blev noget af et udstyrsstykke, som var begunstiget af et gevaldigt regnvejr. Bruden var i en stor hvid kjole og som brudepiger havde hun …… sine tre døtre! De blev viet af en borgmester, som trak talen i langdrag indtil det blev opholdsvejr udenfor.
De er skøre, de nordmænd.

Nå, vi var fløjet til Firenze, så efter nogle dage i Cortona kørte vi tilbage dertil, hvor vi så boede inde i den gamle bydel nogle dage.

Man er blevet gammel, men krumbøjetheden har vist sig at have en årsag..

Sidst i oktober tog vi på en mini-ferie i Sønderjylland (MyLady ymtede noget om 15 års ægteskab…); Ribe byferie kan absolut anbefales!!

Her er vi nu i Tønder; men samme dag spiste vi til aften på restaurant Sælen på Ribe havn.
Dér “faldt jeg ud” under hovedretten og måtte hjælpes af et par tjenere , kone, m.fl.
Frygten for et hjerteanfald eller lignende drev langsomt over, og mandag formiddag konstaterede min læge at jeg havde haft et et såkaldt vasovagalt anfald bl.a. forårsaget af en alvorlig slidgigt i nakken.
Derfor min krumbøjethed på ovenstående foto, og det fortsætter den vej; jeg bliver en krumbøjet mand på rekordtid. Prøver jeg at tvangsoprette det lukker jeg for blodtilførslen.

Nok om det, jeg er i almindelighed i fuld vigør med gymnastik, styrketræning, badminton og gåture. Nu er jeg så spændt på, om det fortsat kun er Elins emailadresse, jeg får en uanbringelighedsmeddelelse på!

Glædelig jul!!
Henrik



Bjarne fortæller

Bjarne Green Posted on Thu, August 21, 2014 23:28:17

Siden vi mødtes for ca. 5 år siden, er der sket meget her. Jeg har solgt mit firma til vores søn Karsten, og jeg er nu ansat samme sted og arbejder stadig fuldtid; og det har jeg det godt med, dog holder jeg nu totalt fri i weekends. Mit arbejde består mest i at styre økonomien, kundekontakt og noget markedsføring. Her på kontoret har vi ansat en ingeniør, som næsten udelukkende laver tilbud på forhåbentlig kommende projekter, og en bogholder på deltid. Karsten, som ikke rigtig gider kontoret, styrer projekterne, som efterhånden er spredt ud over hele landet. Vi har således også arbejdet på Bornholm bl.a. ved et nyt plejehjem på Snorrebakken i Rønne, og har fået samarbejde med PLE Entreprise i Rønne og har kontrakter på flere opgaver. Vore specialer er større beplantningsopgaver. græssåning, brolægning, især ved boligrenoveringer for boligselskaber. Da krisen satte ind, måtte vi hurtigt sadle om fra privatkundemarkedet som faldt næsten helt ud på en måned. Græstage på fritidshuse, er et marked som vi arbejder os ind på. Renovering af stendiger ved kirker har vi udført i mange år, og jeg udfører af og til rådgivning vedr. plantevalg og træpleje de samme steder. Vi er en fast stab på 15 ansatte og 2 anlægsgartnerelever.

Min kone Inge og jeg har nu 3 børnebørn, alder 5-4-2 år, to piger og en dreng, ja vore børn er kommet ret sent i gang, så vi har lovet, at vi skal holde længe!

Jeg rejser en del, især p.gr.a. min store interesse for botanik, og denne interesse deles ikke af min kone og hun har heller ikke helbred til det (nogle af turene foregår jo med telt) Har været 3 gange i Nordnorge (har besøgt Kirsten Pihl, hun laver god mad!) været på Kolahalvøen, Færøerne, Island, Portugal, Andalusien, flere steder i Grækenland, Cypern, Frankrig og nu i juni en vellykket tur til Armenien, lidt specielt at betragte Araratbjerget med evig sne, kendt fra Det gamle Testamente og fra kryds og tværser. (Det ligger faktisk på den tyrkiske side af grænsen.)

Min store drøm, er jo at opleve de store træer i Californien, det skulle jeg gerne nå inden “rollatorperioden” Overvejer at gå i gang med noget opsparing! Som nyudklækket forstmand ville jeg tage arbejde der ovre, men min mor mente at det var en dårlig idé Har en god kollega i Canada, som ikke er kommet hjem endnu. Har en stående invitation! Interessant med Birgittes planlagte tur til bl.a. Dresden. Her var jeg i 2005 en måned før Frauenkirchen blev indviet efter genopbygningen. Vi måtte ikke komme ind; tog så i Operaen i stedet. Kirken er absolut et besøg værd. Kirkeklokkerne var dog installeret, timeslaget var temmelig voldsomt; en dyb hul lyd, som om det skulle symbolisere kirken store magt. I området findes store sandstenforekomster, som har været udnyttet til bygningssten. Dele af ydermurene på Christiansborg Slot i Kbh. kommer derfra. Elben har været brugt som transportvej.

Jeg synger fortsat i kor, nu i et lille kirkekor ved kirkelige handlinger.

Ja, og ellers har jeg fået nyt knæ og sidste år blev jeg opereret i ryggen, så nu kører et stykke tid igen!

Skriver måske igen inden så længe, om nogle af mine oplevelse fra rejserne (korte indlæg)

Håber at i alle har det godt, og se så at komme ud af busken! Bjarne.



Kommentar fra Gertrud om vandreturen

Gertrud(Marker) Friis Posted on Sun, August 03, 2014 12:09:16

Hej Henrik, det er
rimeligt nok!

Havde bare impulsivt lyst til at svare Gunvor, så det var ikke
vigtigt for mig, om I læste det eller ej!

Nu tror jeg til gengæld, at jeg
skriver til alle !

Ja, jeg og veninden havde en fin tur, det gik dog ikke helt,
som jeg havde planlagt, havde glemt at tage hensyn til vejr og vind. Men vi
havde to helt vidunderlige vandredage, 1 dag fra Hasle til Allinge, 1
regnvejrsdag, 1 dag fra Helligdommen til Østerlars og endelig 1 dag med storm
og regn. Når jeg viser mine billeder fra fx Vang eller Hammerknuden, tror folk,
at det er fra en vandreferie i udlandet!

kh

Gertrud

P.S fra Henrik: Som Gertrud allerede har opdaget: hun skrev ikke til alle; en email går kun til undertegnede….
smiley



Kommentarer resulterer kun i mail til den, der har lavet indlægget..

Brugsanvisning Posted on Fri, July 18, 2014 18:19:33

Hej,
Jeg var inde på bloggen i anden anledning (nyt indlæg skulle være på vej) og opdagede så, at Gertrud har kommenteret Gunvor indlæg; Og bemærket at hun håber det er en besked til alle.
Det er det for så vidt også, da vi alle kan læse det, men vi bliver kun informeret om kommentarer ved det tal, der står ud for Kommentarer under det pågældende indlæg.
MEN den der har skrevet indlægget, her Gunvor, får som jeg husker det en email om, at der er kommet en kommentar.
Jeg beklager; jeg har ikke opfundet systemet. jeg bruger det bare..
smiley
Vh
Henrik



For smartphonebrugere

Diverse indlæg... Posted on Wed, June 25, 2014 09:55:03

Hej,
Nu er vi vel en del, der også er med på den galej, så her er en QR kode, som skulle føre bloggen her frem til smartphonens QR læser.

En anden mulighed er at bruge en rss-læser; jf. den feed, der er angivet nede til højre.

smiley

Vh
Henrik



Fem år siden sidst !!!

Gunver (Nielsen) Nyström Posted on Sun, June 22, 2014 18:36:50

Hej allesammen !
Hvordan gik det til ? For fem år siden sad vi ude på Nexö havn og hyggede os med gamle minder. Er vi virkelig fem år äldre, föler vi os äldre og kan det ses ? Jo, det kan ses på börn og börnebörn ! Nå, den 31 marts 2010 måtte jeg holde med arbejdet som familjebehandler i kommunen og samme dag blev vi farföräldre for fjärde gang til en dejlig pige! Dog har jeg fortsat at arbejde på privat basis, der er brug for gamle socionomer som kan arbejde nogle timer her og der! Jeg syns at det er spändende at forsätte med familie- og samspilsarbejdet og få brug for de kunskaber jeg nu har.
Vi bor stadig i vores hus i mellemskärgården og nyder af hver dag. Naturen, närheden til havet, fugle- og dyreliv, og haven som giver meget arbejde og lidt at höste da der ikke er så meget jord på klipperne .. det er noget andet på Sydbornholm med den gode muld der jeg har mine rödder.
Mit seneste projekt er et kursus i biavl, så nu skal jeg lave egen honning til efteråret ( om jeg kan finde ud af det —) Det er en hel videnskab og en lärer havde haft bier i 50 år ! Ja, men så er man ganske ung i det sammanhang , ikke ?
Når vi ikke passer have, henter barnebarn i börnehave eller klapper katten så tar vi en lille rejse. gerne til Köbenhavn og möder söskende eller går på Operan. I York, England har Göran en kusine så der er vi tit på besög. Det blir ikke så ofte Bornholm nu når foräldrene ikke er mere. Hvert andet år blir det en tur til Nordjylland der Kirsten Sonne bor. Hun kunde ikke väre med på möderne på Bornholm så vi har bestemt at ses en gang om året! Vi har jo kendt hinanden siden vi var små da vores fädre var ungdomskammerater. Så i år tager vi til Jylland et par dage og får snakket godt sammen om nu og da. Vi får også nogle gode udflugter, måske en tur til Läsö ? Der har vi ikke väret.
Til sidst en midsommerhilsen ! Midsommer er en vigtig höjtid i Sverige. Alle har fri i tre dage, tar ud på landet i det grönne, spiser sild og nye kartofler med “en lille en” eller måske flere. Man hejser en majstang, klädt med birkeblade og blomsterkranse, danser omkring den med börnene og synger gamle folkelege og viser. Natten er lys og de unge danser og synger(skråler) hele natten! Efterretten er selvfölgelig friske jordbär i massevis og vi til efteråret ser det ud til at vi får barnebarn nr fem ! Livets efterret en gang til !

Mange hilsner fra Gunvor
PS Ja, altså, jeg skriver ikke så meget på dansk og det kan nok märkes, men der er vel ingen dansklärer som läser det her. DS



(Else) Birgitte skriver

Birgitte (Hermansen) Brozek Posted on Mon, June 16, 2014 11:27:45

Hej
Henrik.
Tak for ny adgangskode. Det vil være fint at høre lidt om, hvad der er sket
hver enkelt de sidste 5 år.
Jeg er for 3 timer siden kommet hjem fra Folkemødet i Allinge. Fantastisk
arrangement!. Det har været lidt besværligt for mig, da jeg fra slut marts til
start maj var indlagt på Køge sygehus med streptokokker i højre ben. 38
døgn på ryggen uden at bevæge benet og 2 operationer i højre knæ. Det går bedre
nu, og jeg kommer rundt ved hjælp af en krykke, men der går nok et års
tid, inden jeg er fit for fight igen. Det siger lægerne og
fysioterapeuten.
De sidste 5 år er gået med aktiv deltagelse i petanque i Boule Hedebo.
Planlægning af arrangementer i SFOF og i Greve Lærerforenings
pensionistforening. Jeg har også travlt i Brugsbestyrelsen i SuperBrugsen
Karlslunde. Herudover går tiden med de tre børnebørn, som nu heldigvis bor i
Trekroner i Roskilde (17 km fra Karlslunde), rejser, bestyrelsesarbejde i SF,
læseklub og venner. Jeg er stadig gift med Finn, og vi fejrer guldbryllup til
jul. Ham skal der også være tid til.
I september tager vi til Ungarn og senere til Berlin, Dresden og Leipzig.
Mange hilsner
Birgitte Brozek
Du må godt videresende!

P.S. fra den gale redaktør af bloggen: så kom der tre reaktioner på undertegnedes seneste korte indlæg; udover Gertrud (som egentlig ikke har givet mig lov at lægge det på bloggen….) og Birgitte en uanbringelighedsmeddelelse fra Elins mailadresse.
Men det må vel så betyde, at resten af maillisten funker, hvilket da forekommer opløftende.



Gertrud skriver

Gertrud(Marker) Friis Posted on Mon, June 16, 2014 11:20:17

Hej. Ja, det er vel egentlig lidt trist, at vi åbenbart har
ikke noget at sige hinanden. Jeg kender andre, som har en levende kontakt, en
veninde på Bornholm mødes endda med sin klasse hvert år! Nå, men jeg vil da
fortsat gerne være med her, og også gerne skrive lidt, men kun hvis der er
liv…

kh

Gertrud



Så er der gået fem år mere…

Diverse indlæg... Posted on Fri, June 13, 2014 14:01:08

OG det bliver spændende at se, om der er yderligere frafald på maillisten…
God sommer!
Vh
Henrik



« PreviousNext »