Blog Image

Årgang 1959 Åkirkeby Borger og Real

Driller det her?? Send en email.

Klik her for at se ovenstående billede i stor udgave.

Et par tilføjelser

Brugsanvisning Posted on Thu, January 08, 2009 12:31:18

6.3.09 Virker det ikke, når du laver et ny Indlæg eller en kommentar??
Så tjek om ikke der foroven – vistnok med rødt, men jeg er (også) farveblind – står noget om, at indlægget ikke er accepteret.
Det sker typisk, når man kopierer eller klipper noget fra et andet program og sætter det ind her i bloggen. OG dét har drillet undertegnede en del.
Det viser sig, at der ofte sker det, når man kopierer/klipper/klistrer, at de underliggende koder følger med, og det accepterer bloggen ikke.
Man kan kun sætte ren tekst ind.
Brug f.eks. windows Notesblok (ligger under Tilbehør).
vh
Henrik

Det tidligere indlæg:
Hej,
Man skal lære så længe man lever……
Jeg lærer nyt næsten hver gang, jeg får et spørgsmål/problem fra én af Jer!
Herligt!

Den seneste tid har bl.a. medført følgende (hvoraf lidt er gentagelser), som måske kan være flere til nytte:

Mails sendt til adressen med blog@
De er indtil d.d. ikke kommet frem til mig.
Det er egentlig en dummy emailadresse, webhotellets server bruger ved udsendelse af meddelelserne om nye Indlæg.
Men nu har jeg fået sat mit Outlook op, så jeg fremover vil få eventuelle emails sendt til den adresse også.

Logon sker med emailadressen som er oplyst til Hanne/mig
og ikke med det på bloggen angivne brugernavn.
Det har den fordel, at en “hacker” skal gætte både emailadresse og passord; og en spamserver kan ikke høste vore emailadresser ad den vej.

Passordet skal være nøjagtigt som angivet
Hvis du bruger Glemt passord og får et nyt, kan jeg ikke se det nye nogen steder. Men jeg kan nulstille og give dig det nye passord, du måtte ønske.

Når du har klikket på Gem skal du lige vente på en kvittering
Der kommer en pop-op-fidus med noget a la “Nyt indlæg tilføjet”. Først dér er det gemt.

Der kommer IKKE emails om eventuelle Kommentarer
Det er kun om nye Indlæg.
Så det er måske en god ide, at tjekke en gang imellem om dit indlæg er kommenteret.

Du kan ikke slette indlæg og heller ikke indvitere andre til at skrive i bloggen
Det er kun mig, der kan det.
Jeg har lavet det på den måde for at have lidt hånd i hanke med det (læs: så jeg kan hitte ud af lidt mere).

Der kommer sikkert mere, men jeg samler op, så I ikke bliver spammet alt for ofte af det gamle legebarn her.
smiley

Venlig hilsen
Henrik



50 År !

Gunver (Nielsen) Nyström Posted on Tue, January 06, 2009 18:57:24

Godt Nytår 2009 til allesammen!  

Endelig skal jeg pröve at fortälle min historie: Eventyret begyndte 1 nov 1959 da jeg rejste til Sverige for at bo hos venner som vi fået efter at de lejet mine foräldres sommerhus. De hjalp mig at få mit förste arbejde. Da var det nemt at få et arbejde. Man läste avisen, kom på et interview og ugen eller dagen efter begyndte man. Jeg havde job i familie, på institution med gamle, syge eller handikappede. 

1960 inviterede Göran til dans og siden har der aldrig väret snak om at rejse fra Stockholm. Vi gifte os i Aakirke 1961.

1961 -1962 uddannelse til konfektionssyerske og tilskärer. Nåede at sy nogle kjoler inden 1963 da vi fik en sön. Jeg blev hjemmegående. Vi köbte hus 1964 i Mälarhöjden, forstad til Stockholm. 1967 fik vi en datter. 1972 – 1979 var jeg dagplejemor og havde en periode 8 börn + vore egne! I halvfjerdserne köbte vi grund og byggede sommerhus i skärgården. 

1979 -1980 fik alle dagplejemödre et tilbud at gå en betald uddannelse til barneplejerske. Det hoppede jeg på. Fik lyst at läse mere og tog studenterexamen på “fritid”. Arbejdede også en tid i börnehave. 1982 – 1985 gik jeg på Stockholms Universitet og blev socionom. Siden 1985 har jeg arbejdet indenfor kommnunen med börnesager som sagsbehandler og socialrådgiver. Under alle år gået kurser og videreuddannet mig. 2005 blev jeg efter to strenge år Marte meo terapeut, dvs tilknytnings/samspils behandling med hjälp/stöd af video . Siden et par år arbejder jeg kun med familjebehandling. Et spändende og kreativt arbejde som jeg planerar at väre igang med hele 2009 også! 

I halvfemserne havde vore börn flyttet hjemmefra. Vi fandt ud af at vi bare ville ha et hus. Vi solgte villa og sommerhus og har nu bare et hus i mellemskärgården, ca 40 km fra Stockholms centrum. Vi bor på et bjerg midt i skoven meget   när havet, himlen og bådehavn. Vor fritid bruger vi meget herhjemme og nyder af naturen, men vi har også storbyen indenfor räkkevidde og går gerne på teater eller i biografen. Jeg har også arbejdet hårt med at omvandle vort bjerg til en engelsk have! Vi har flyttet mange stene og kört mange tons jord og hestemöj ! Havearbejdet er selvfölgelig inspireret hjemmefra men også fra vore mange rejser i Engand. Da Göran i mange år i sit arbejde havde kontakt med et engelskt firma så forenede vi arbejde med förnöjelse. Vi lejede bil og körte rundt og så på engelske haver, parker og slot. En periode boede vore börn i USA, Frankrig og i Norge . Da blev der lejlighed til at besöge dem. Vi har også gjort nogle dejlige rejser på cykel. Jeg cyklede med en veninde på Algarvekysten i Portugal, men også Samsö, Öland og Örnsköldsvik. Men det allerbedste er selvfölgelig at cykle på de små veje på Bornholm !

Så er vi også blevet bedsteforäldre. Vor sön har en pige, Julia på 10 år og en sön, Emil på 8 år. Vor datter har en sön på 9 år, Andreas. Heldigvis bor begge familier i Sverige igen og vi har ofte börnebörne ude hos os eller passer dem når föräldrene arbejder. Der var nogen som sagde at börnebörn er livets efterret! Det holder jeg med om! Det blir spändende at ses i sommer ! Hilsen fra Gunver



Glædelig jul og godt nytår

Henrik Jensen Posted on Fri, December 19, 2008 08:40:59

Hej allesammen,
I ønskes også herfra en glædelig jul og et godt nytår!

Det har for mig været en meget spændende og rar tid, siden jeg modtog Hannes brev, og med de mails og blogindlæg det efterfølgende førte med sig.
TAK!

Som Gertrud Marker/Friis skrev i det første længere indlæg heri:
“Tænk, hvilken roman det kunne blive, hvis vi alle sammen skrev hele vores livshistorie.”

Vi er da ved at være kommet ganske pænt igang!
Vh
(Niels) Henrik



De 50 år

Hanne&Palle Storm Posted on Thu, December 18, 2008 14:30:39

Ja – så er det vist på tide at jeg sætter mig og skriver lidt om os to. Vi skulle jo allesammen gerne nå det inden det bliver forår.

Palle startede med en tømreruddannelse i Åkirkeby, jeg selv tog et år i huset hos lægen i Åkirkeby og derefter 1 år som au pair i England, så skulle jeg hjem og holde øje med hvad han nu gik og lavede ham Palle, han var jo lidt pigeglad.

Palle tog så til Horsens for at læse til ingeniør og jeg fulgte efter i 1964, da havde jeg været 3 år i lære på rådgivende ingeniørkontor. Vi levede først på polsk, som man sagde dengang. Sommeren 1965 blev vi så gift, vi boede stadig i Horsens, hvor jeg havde arbejde som lønningsbogholder. Derefter få mdr. i København, jeg på “Aktuelt” og Palle på sergeantskole i Ringsted. Nytår 1967 tilbage til Bornholm, Palle som sergeant på Almegårds Kaserne og jeg var højgravid og fødte Henrik i 1967. Efter endt soldatertid flyttede vi til Odense hvor Palle blev kommuneingeniør i Korup og jeg fødte Søren i 1968. Jan 1969 blev der så en stilling ledig hos entreprenør Paul Larsen (nu PL-entreprise) i Rønne, en stilling han blev i til han gik på efterløn i 2004. Han har altid været glad for sit job, som indebar store udfordringer og han har været involveret i mange store byggeprojekter (veje, broer, svømmehaller, hoteller etc) rundt om på øen.

Palle har altid haft lange arbejdsdage og når han kom hjem havde hans familie l. prioritet, så mange fritidssysler var det aldrig tid til. Palle var også af den opfattelse at andre ikke skulle passe vores børn, så jeg var hjemmegåede husmor (en uddøende race) indtil vores mindste Jakob( født i 1973) var 13 år og de to store ved at flyve fra reden, hvilket jeg da heller aldrig har fortrudt, selv om pengene mange gange var små. Vores drenge siger i dag at det har givet dem en god ballast i livet.

Sommeren 1971 købte vi byggegrund og Palle projekterede vores hus på Rønnevej, som vi så efterfølgende selv byggede, det tog 1½ år. I det hele taget har vi altid haft (og har stadig) byggeprojekter i gang enten her, hos børn, venner eller øvrige falilie. De sidste år har vi lagt mange fliser og chaussessten, man har kaldt mig “brolæggerjomfru”. Alle disse projekter har faktisk givet vores familie et helt spec. sammenhold.

Jeg startede i 1986 på Åkirkeby Lægehus (4 læger), her blev jeg oplært af de andre lægesekretærer og supplerede med div. kurser. Det var et spændende arbejde, som jeg blev utrolig glad for, der var altid meget at lave, man havde mange jern i ilden og jeg elskede den daglige kontakt med vores patienter. Der skete jo en enorm udvikling på lægehuset i de år, fra papir og blyant til edb med fuld kommunikation til sygehuse osv.. Efterfølgende var det lidt svært at vænne sig til et liv uden arbejde igen, det var tomt jeg savnede kollegaer og patienten. Men som tiden går forstår man ikke, hvordan man overhovedet havde tid til at gå på arbejde, sådan siger vel de fleste.

I fritiden er der ved siden af et stort hus, stor have og sommerhus da også tid til at gå på voksenundervisning, gymnastik, badminton etc. Palle windsurfer om sommeren og bruger desuden meget tid til at fiske, torsk, rødspætter, ørred og ål. Han har en lille jolle i Boderne. Vi er begge glade for at læse og vi spiller meget: kort, back-gammon, og løser kryds og tværs og sudoku. Dyrker vores venner og familie, vi har haft vores 3 forældre indtil for 1-2-3- år siden, og det ved vel alle hvad det indebærer. Jakob flyttede til Åkirkeby for 6-7 år siden, så nu har vi mulighed for at støtte dem lidt i deres travle hverdag. I øjeblikket går vi på motionscenter 3 gange om ugen, Palle fordi han skal genoptrænes efter sygdom og jeg får så gjort lidt ved de her “farmorarme”.

Som alle andre er vi også glade for at rejse, gerne 2-3 gange om året, lige nu glæder vi os til den årlige tur til Andalusien, vi skal afsted 5-6 uger, ned til Spaniens sol og varme – til et forår med blomstrende mimoser, mandeltræer etc., det er bare så dejligt, så bliver vinteren ikke så lang.

Efter at være flyttet 7 gange i løbet af de første 7 år og nu boet i huset på Rønnevej i 36 år, er vi ved at se på mindre hus stadig i Åkirkeby og skal samtidig sætte vores eget til salg, det er noget af en omvæltning – men vi er ved at vænne os til tanken.

Jeg vil slutte med at ønske jer alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår, hvor jeg glæder mig meget til at se jer alle. Jeg har været glad for jeres dejlige små e-mails, undskyld at jeg ikke har fået svaret hver enkelt.

Mange julehilsner Hanne og Palle. smiley

Jeg vil også prøve at finde et billede og se om jeg kan finde ud af at sætte det ind.



Julehilsen

Kjeld&Inge-Lise (Wolfg) Hansen Posted on Wed, December 17, 2008 10:53:54

i ønskes alle en rigtig glædelig jul og et godt nytåe

Inge-Lise og Kjeld

(forsøg)



Skønt

Kirsten (Sonne) Andersen Posted on Thu, November 27, 2008 12:07:00

Tingene virker.

Problemet var et ikke fungerende Password.

Yderligere indlæg følger.

M.V.H.

K.S.A.



Test

Kirsten (Sonne) Andersen Posted on Thu, November 27, 2008 12:01:22

Dette er en prøve på om forbindelsen virker.

d. 27.11.2008

M.V.H.

Kirsten Sonne Andersen



Osse en prøve

Gunver (Nielsen) Nyström Posted on Tue, November 18, 2008 22:30:10

Som “aftalt”.
Vh
Henrik
smiley



prøve

Tove (Riis) Blem Posted on Sat, November 15, 2008 22:15:58

prøve



Prøve

Birgitte (Hermansen) Brozek Posted on Fri, November 14, 2008 11:32:21

Nu skulle jeg så være på!

1. august 1959 startede jeg som kontorelev på DBJ’s hovedkontor i Rønne. Om aftenen var der handelsskole, og det nød jeg, selv om det blev lange dage. Her var det især engelsk og tysk, der havde min interesse, men her fik jeg også – endelig – fattet matematikkens mysterium. I løbet af de 2 år, jeg var i lære, fik jeg lært mange ting, bl.a. maskinskrivning og bogføring, som jeg senere har kunnet bruge i mange sammenhænge.

I august 1961 blev jeg lærerstuderende på Jonstrup Statsseminarium i Lyngby, og nu fulgte 4 spændende år. Jeg havde job ved siden af, som bager”jomfru”, koge- og rengøringskone på børnehjem, underviser, bryggeriarbejder og kontorassistent, og de forskellige jobs gav mig indsigt i mange ting. I 1965 var jeg færdiguddannet og søgte sammen med min mand Finn, som jeg blev gift med i 1964 (og stadig er gift med) lærerjob på Karlslunde Skole i Karlslunde (del af Greve). Vi gav stedet 3 år, men set i bakspejlet er det blevet til 43 år indtil nu. Vi startede i en billig, nybygget lærerbolig, købte grund i 68 og byggede hus i 1971. I 1968 fik vi Morten, som i dag arbejder i Miljøministeriet som marinbiolog. Jeg underviste de første år i mine linjefag dansk og tysk, men i 1972 blev en del af min undervisning flyttet til skolebiblioteket. 1974 – 1976 tog jeg skolevejlederuddannelsen, og det betød, at jeg i 1976 var den første skolevejleder med “det blå stempel” i Greve.

Mange spændende år med vejledning, kurser for klasselærere og andre vejledere, konferencer i Skole/erhvervs-udvalg, i LO-, DA- og DI-regi er kommet til, men det jeg var mest optaget af, var at videreudvikle vejledningen og erhvervs- og virksomhedsbesøg for de 12 – 17 årige samt at være lærer og koordinator på 10. klassetrin. Vi havde et flot samarbejde med Køge Tekniske Skole, Køge Handelsskole og Slagteriskolen i Roskilde om brobygningsforløb for alle vore 10. klasseelever. Da vejledningen blev udvidet til 25 år, måtte jeg droppe mit skolebiblioteksjob.

I starten af 90’erne fik jeg studentereksamen m. højniveau i fransk, blev derefter bedt om af min inspektør at tage enkeltfagseksamen, og fra 1995 underviste jeg nogle år i fransk.

I september 2007 gik jeg som 65 årig på pension. De første måneder var vanskelige, men i dag ville jeg slet ikke have tid til at være på skolen.

Finn og jeg rejser meget. Besøgte i oktober/november 07 Thailand i 3 uger med DGI Petanque, hvor vi spillede en række kampe mod thaierne. I december var vi et par uger i Berlin. I april i år var vi 3 uger i Cuba. Helt fantastisk! Til marts rejser vi 3 uger til Grenada, en lille selvstændig ø nord for Venezuela. I april skal vi 2 uger til Portugal. Ind imellem når vi at passe vores hus i Sverige, og siden sidste uge skal vi hjælpe vores søn og svigerdatter med at sætte deres nyerhvervede ejendom i Sverige i stand. I Danmark bor de sammen med vores barnebarn Frederik (11 år) og buhunden Pelle i Nyråd ved Vordingborg. Til juni skal vi være bedsteforældre igen. Min mor, som bor på Aabo Plejecenter i Aakirkeby, (lige ved siden af Jørns mor) skal også have besøg en gang imellem.

Hverdagene går med petanquespil, vandre- og cykelture, svømning, hf-kursus i spansk (2. år), politisk arbejde, sammenkomster med venner, og 1 gang om måneden spiller jeg poker med 7 af mine yngre lærerkollegaer. 1 gang om måneden mødes jeg med 5 af mine tidligere nogenlunde jævnaldrende kollegaer, der nu enten er pensioneret eller har fået job andetsteds.

Jo, jeg synes nok, der er en del at bruge tiden på!

Jeg glæder mig til at se jer alle igen.

Birgitte



« PreviousNext »